Nedrivning af Klostergården i Kolding går nu i gang.
Nedrivningen af Klostergården i Kolding går så småt i gang, og i første omgang sættes der byggehegn op. Parkeringspladsen i Klostergade inddrages om en måneds tid til byggeplads. Deefter kan parkeringspladsen ikke længere benyttes, oplyser Kolding Kommune.
Nedrivningen begynder med inventaret indenfor, og derfor går der nogle uger, før man kan se nedrivningen udefra.
Lige nu begynder nedbrydningsfirmaet at sætte byggepladshegn op. Det betyder, at pladsen ud mod Brostræde inddrages. Det er ikke en offentlig parkeringsplads, men mange har benyttet den som p plads. Nedrivningsfirmaet sætter et skilt på byggepladshegnet, hvor de informerer om, at det ikke er mulighed at parkere på området mere.
Tunnel lukkes for cykler og kørestole under byggeriet
I samme forbindelse bliver tunnelen under Brostræde lukket på den sydlige side af Brostræde, og dermed er det ikke længere muligt at cykle eller bruge kørestol, da der kun er en trappe op til Brostræde. Cykler, kørestole og lignende kan følge den sti, der løber langs åen og går under jernbanen op til I. P. Jensens Plads. Eller man kan trække din cykel op ad trappen.
Om en måneds tid bliver den offentlige parkeringsplads i Klostergade inddraget til byggeplads.
Kolding Kommune er klar over, at der vil være gener under byggeriet, til gengæld vil der være 92 lejligheder og flere p pladser, når det nye er bygget færdig.