Kolding Netavis

Nu får du hjælpen fra nærmeste brandstation

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Lunderskov

Trekantbrand har nu skudt en længe ventet ny struktur i gang, som betyder, at alle der har behov for akut hjælp, nu får den fra nærmeste brandstation – eller nærmeste ledige brandbil.

Det kommer blandt andet de borgere til gode, som bor umiddelbart nord og vest for Lunderskov, skriver netavisen Sebro Press.

De har nemlig hidtil skulle vente på hjælpen fra Falck i Vejen 10-12 kilometer borte, til trods for, at der er en bandstation ved hånden i Lunderskov. Årsagen til miseren har været, at de bor i Vejen Kommune og her har Falck hidtil haft eneret på brandslukning og akut redning.

Det er et forhold, som har forsinket vigtige udrykninger, og derfor har været under stærkt kritik. Blandt andet hos netavisen Sebro Press og i TV Syd. Med indførelsen af den ny struktur i Trekantbrand er der ændret på forholdene. Det skyldes, at kommunegrænsen mellem Kolding og Vejen kommune ved Lunderskov, ikke mere virker om slukningsgrænse.

Lever op til loven

Med den nye struktur lever Trekantbrand nu endeligt også op til loven, som siger, at alle borgere har krav på at få hjælpen fra nærmeste brandstation – uanset, hvor de bor.

Beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen fra Trekantbrand indrømmer over for Sebro Press, at det har taget lang tid med at få den ny struktur på plads og dermed sikre borgerne den hjælp, de har krav på:

– Vi har sammen, med indførelsen af den nye struktur, også taget en ny moderne vagtcentral i brug i Fredericia betyder, at det hele har skullet koordineres. Dertil kommer, at hele omlægningen også har skullet tilpasses politiets systemer. Og alt tager jo tid, siger han.

Beredskabsdirektøren fortæller, på den nye vagtcentral kan personalet nu på skærme, altid se, hvor de enkelte køretøjer befinder sig når alarmen lyder. Og det betragter han som væsentlig forbedring på vej hen mod endnu kortere responstider.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *