Kolding Netavis

Nu er Power åbnet i Kolding

Åbningen af Power er gået over al forventning. Foto: BlumePress.

Mandag morgen åbnede Power i Kolding.

Power er nu også i Kolding. Mandag morgen klokken 07 åbnede Power sin butik nummer 18 i Danmark og den er placeret på Vejlevej i Kolding.

Mandag eftermiddag meddeler direktør for Power, Jesper Boysen, at åbningen er gået over al forventning:

– Klokken 14 i dag nåede vi omsætningsmålet for hele dagen på 7 millioner kroner, og foreløbig er vi på 9 millioner kroner. Det er helt fantastisk, og jeg er meget overrasket. Hvis den her trend holder, så ligger det til en normalt åbning, og det havde jeg ikke regnet med, fortæller direktøren ved 15-tiden til jv.dk.

Folk har skullet booke en tid, for at komme i Power. Det er på grund af corona-situationen.

Power, der sælger elektronik og hvidevarer, lukker klokken 22 i aften.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *