Langt om længe er det så vidt, at Søpavillonen i Ødis skal indvies.
Lokalrådet for Ødis Bramdrup, Ødis og Fovslet er glade. Nu er Søpavillonen nemlig næsten færdiggjort og klar til indvielse. Søpavillonen har været undervejs i flere år.
Men søndag den 24. november klokken 13 bliver Søpavillonen indviet, der bliver det nye samlingssted i lokalområdet. Det sker på Steppingvej 12a i Ødis, skriver Lokalbladet Ødis Bramdrup, Ødis og Fovslet.
Der vil blive budt velkommen med et glas bobler, og der vil være taler samt musikalske indslag fra den lokale talentfulde sanger Jeppe Jensen. Efterfølgende vil der være fællessang med musik leveret af Hans Ole og Lisbeth, som vil give Søpavillonen sin allerførste intime koncert.
Projektet er skabt i samarbejde med Tegnestuen Mejeriet, Kolding Kommune samt en række fonde.