Kolding Netavis

Nu begynder byggeriet af nyt aktivitetshus

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Vester Nebel
Tirsdag blev første spadestik taget til et nyt aktivitetshus i Vester Nebel. Foto: Radio Kolding.

Første spadestik til det nye aktivitetshus Oasen i Vester Nebel blev taget tirsdag eftermiddag.

Et projekt som har været mange år undervejs, men som nu for alvor viser at der indenfor en nær fremtid snart står et helt nyt aktivitetshus klar, som borgerne i Vester Nebel kan glæde sig til at tage i brug, oplyser Radio Kolding.

Kasper Fenger fra styregruppen var da også en glad mand efter dagens event. Og om grunden til hvorfor der skal bygges et nyt Aktivitetshus i Vester Nebel siger han til Radio Kolding:

-Det er et projekt vi har arbejdet på igennem mange år og det har været et stort ønske fra borgerne i Vester Nebel at få sin egen idrætshal. Det har vi så kunne kombinere med bla. Lokalhistorisk Arkiv, Forsamlingshuset og Oasen, samtidig med vi får lavet køkkenfaciliteter, som også skolen kan bruge. Alt i alt en samlet pakke hvor vi kan mødes på kryds og tværs af alle aldre.

Kolding Byråd har også været med til at sikre at det nye aktivitetshus overhovedet kunne realiseres. Og Formand for Sundhed og Fritid – Birgitte Kragh (V), syntes også at sådan et aktivitetshus er på sin plads:

-Det betyder uendelig meget for sådanne samfund. Der kan ske rigtig meget samarbejde og udvikling mellem generationerne, når man kan mødes i sådan et aktivitetshus, som de nu får her i Vester Nebel.

Nu er man også i gang med et kulturhus (Vores Hus, red.) i Vamdrup og mange små byer rundt om får sådanne kultur- og idrætshuse, men det er ikke en bekymring som formand Birgitte Kragh ser.

-Vi har mere fritid end tidligere, så det er rigtig godt for vores samfund, at vi har de her steder vi kan mødes, slutter Birgitte Kragh.

Hvis alt går efter planen vil aktivitetshuset Oasen i Vester Nebel stå klar i slutningen af 2023 eller i starten af 2024.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel