Kolding Netavis

Nu åbner Geografisk Have

Der åbnes dog med særregler.

Geografisk Have åbner skærtorsdag klokken 10 med særregler for havens gæster. Det oplyser Geografisk Have.

Man har forespurgt Sydøstjyllands Politi om muligheden for at åbne Geografisk Have på en ”kontrolleret og begrænset” måde ligesom det øvrige samfund så småt åbner op. Politiet har svaret, at de vurderer at Geografisk Have er omfattet af de samme regler som zoologiske haver, safariparker og forlystelsesparker. Det betyder, at såfremt man overholder en række særlige regler og vilkår, kan man åbne.

Havens væksthus, dyrefold, legepladser og Kolding Miniby er lukket. Havens toiletter er åbne. Den primære oplevelse er derfor at gå en frisk tur i haven og opleve stemningen af forår og højt til loftet.

Geografisk Have følger alle myndigheders anbefalinger og regler og det er et vilkår for havens gæster, at de gør ligeså, f.eks. i forhold til at holde afstand og ikke forsamles mere end 10 personer på samme sted.

Del denne artikel