Kolding Netavis

Nu åbner Landbomuseet igen

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Der er stor glæde hos formanden.

Det har været et år præget af Covid-19-aflysninger på stribe. Men snart må Landbomuseet Kolding åbne:

-Det er med stor glæde, at vi nu kan byde velkommen til besøg på Landbomuseet Kolding fra lørdag den 1. maj, fortæller formand for bestyrelsen i Landbomuseet, Otto Krogh, i en pressemeddelelse.

Hvis man vil besøge Landbomuseet, så skal man enten vise en negativ coronatest, der ikke er ældre end 72 timer eller vise et coronapas. Og så skal der også bruges mundbind.

Aktiviteter for hele familien

Hos Landbomuseet kan børnene boltre sig i tumleskoven. Den er god til at udfordre balanceevnen og motorikken.

Er man interesseret i dansk landbrug tilbage fra 50´erne, så er Landbomuseet Kolding, som ligger på Brødsgårdsvej 52 i Harte det helt rigtige sted at besøge.

Museet har fået lavet en landsbysmedje, som den så ud dengang. I stuehuset har man fået kreeret en stue, som man også kan føre tilbage til halvtredserne.

Der findes på museet over 2600 effekter, som har været i brug indenfor landbruget eller erhverv, der er nært beslægtet, lyder det fra formanden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel