Kolding Netavis

NOVA indtager Grøn Koncert

Pressefoto.

Tuborg, Muskelsvindfonden og NOVA har indgået et mediepartnerskab, der skal gøre Grøn endnu mere festlig.

Sommer er lig med fest, musik og god stemning – og sommeren 2018 bliver ingen undtagelse. Tværtimod. NOVA har nemlig indgået mediepartnerskab med Tuborg og Muskelsvindfonden og bliver nu en del af årets Grøn Koncert. Det skriver Have Kommunikation i en pressemeddelelse.

Den ene af to scener til årets i alt otte koncerter bliver døbt NOVA-scenen, og her vil de populære værter Dennis Ravn, JoJo og Signe Krarup fra det prisvindende morgenshow GO´NOVA være konferenciers.

Derudover sender NOVA masser af radio fra Grøn-pladsen, fanger stemningen, den gode musik og snakker med både kunstnere og koncertgængere.

– Jeg glæder mig til samarbejdet, det er et perfekt match. Det er en rigtig god måde for os på NOVA at komme ud til vores lyttere og møde dem, siger en forventningsfuld COO i Bauer Media, Tobias Nielsen.

– Tuborg vil inspirere og guide folk til at komme på de bedste festivaler og spillesteder, og derfor er samarbejdet med NOVA fantastisk. Det giver os mulighed for at komme kontakt med alle de danskere, der ligesom os elsker Grøn, og som vil bidrage til at indfri vores vision: At skabe et samfund med plads til forskelle, siger Christian Sveigaard, marketingschef, Tuborg.

Partnerskabet med NOVA giver endnu bedre muligheder for at invitere alle danskere med til Danmarks største sommerfest.

– Vi glæder os til at bringe Grøns artister og NOVAs lyttere tættere sammen, siger Jacob Bartholin, partnerskabschef i Muskelsvindfonden.

Grøn Koncert kommer til Kolding den 20. juli.

Tagget med:
Del denne artikel