Kolding Netavis

Netto kommer ikke til Lunderskov

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Lunderskov

Der kommer ingen Netto i Lunderskov. Bygningen er sat til salg.

Hvis borgere i Lunderskov havde håbet på, at Netto ville åbne en butik i Lunderskov, så har forhåbningerne fået dødsstødet, skriver Lunderskov Folkeblad/Sebro Press.

Butikken på Kongsbjerg, som tidligere har huset Kiwi – og siden er bygningen blevet solgt til Salling Group – er nu sat til salg og inventaret er sat i udbud på auktion.

Indretningen af en Netto-butik var så småt gået i gang i de ledige lokaler på Kongsbjerg, men så opdagede Dansk Supermarked, at der var for lidt plads til en Nettobutik, og da en gasledning i jorden lå i vejen for en udvidelse af bygningskomplekset, gik det hele i stå. Nu er det åbenbart endt i det bare ingenting.

Lunderskov Folkeblad/Sebro Press oplyser, at salget ikke er bekræftet officielt.

Ejeren af bygningen på Kongsbjerg, som nu er sat til salg, bor i Aarhus.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *