Læserbrev af Julie Bæk Krogh, formand for HK Privat Sydjylland, Rødkløvervej 16, 8700 Horsens.
”Pyh, jeg er bare helt vildt stresset i dag…”
Hvor tit har du ikke hørt dig selv sige den slags? Selvom du egentlig godt ved, at stress er en alvorlig sygdom, som du – din travlhed til trods – ikke lider af?
Selv er jeg lidt af et ordensmenneske. Når folk fanger mig i at organisere mine ting i systemer, som ikke alle ville finde strengt nødvendige, så joker jeg tit med, at det er ”min OCD”, der får mig til det. Men jeg lider heldigvis ikke af OCD. Jeg er bare omhyggelig og struktureret. Så hvorfor påstår jeg i sjov, at jeg gør?
Det er vel fordi, at jeg, som mange andre, er blevet fanget i en kedelig tendens til at forfladige alvorlige begreber relateret til psykisk lidelse. Er man ubeslutsom, er man ”skizofren”. Er man meget fokuseret på en bestemt ting, en man ”autistisk”. Er man momentant nede i kulkælderen, er man ”depri”.
Det kan virke harmløst og nogle gange selvironisk i situationen. Men det har uheldige konsekvenser.
For når vi forfladiger begreberne på den måde, vil dem, der rent faktisk lider af de pågældende ting, få sværere ved at blive taget seriøst.
Al forskning viser, at sprog skaber virkelighed, og når vi bruger psykisk lidelse i vendinger som disse, så skaber vi et billede af, at psykisk sygdom ikke er så alvorlig. Men det er den. Lige så alvorlig som fysisk. Og der er trods alt ingen, der går rundt og siger ”Pyh, jeg har da vist fået mig en hjernetumor i dag”, hvis de har hovedpine.
Så lad os sammen sætte ind bl.a. ude på arbejdspladserne og kalde tingene ved rette navn. Så bliver verden nemmere at være i for alle.
