Navnene er nu offentliggjort til årets udgave af “Sommer ved Søen”.
Kolding: Der kommer musik i Kolding igen til sommer, når årets udgave af “Sommer ved Søen” løber af stablen. På grund af corona-situationen bliver det også i år arrangeret i samarbejde med TV Syd og koncerterne bliver afholdt som “pop up-koncerter” på hemmelige steder, der først offentliggøres kort før koncerten starter. Det oplyser Musik i Kolding.
Årets navne bliver Alberte, Thomas Buttenschøn & Chief 1, Hardinger Band og lokale Mekdes. Koncerterne sendes direkte på TV Syd.
Program
24. juni: Alberte Winding og band
1. juli: Thomas Buttenschøn og Chief 1
8. juli: Hardinger Band
15. juli: Mekdes