Kolding Netavis

Nadia Nadim i Kolding: Træner sammen med kvindelandsholdet

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Fodbold

Kvindelandsholdets profil Nadia Nadim er i Kolding, da landsholdet træner her i byen.

Det danske fodboldlandshold træner i disse dage på KoldingQ’s anlæg i Kolding, Fynske Bank Arena.

Holdet er nemlig til træningssamling forud for efterårets vigtige EM-kvalifikationskampe. Landsholdet tæller profiler som Nadia Nadim, Pernille Harder og Sanne Troelsgaard.

Kolding Qs formand, Niels Sterndorff er glad for, at landsholdet har valgt at træne på Kolding Qs anlæg:

– Det er en bekræftelse på, at vi i KoldingQ har nogle af Danmarks absolut bedste kunstgræs faciliteter med goal-station og meget mere. Vi er glade og stolte ved at det danske kvindelandshold vælger KoldingQ’s anlæg som samlingspunkt. Det er super, siger han.

Nadia Nadim var mandag fyldt med godt humør og smil, da vores fotograf tog billeder af hende. Nadia Nadim spiller til daglig som angriber i den franske klub Paris Saint-Germain. Hun har fornylig forlænget kontrakten med den franske klub frem til sommeren 2021.

Landsholdet starter den 21. september med at spille de resterende kampe i EM-kvalifikationen.

Se billederne længere nede på siden…

Programmet:

Torsdag d. 17. september: Bosnien-Hercegovina-Danmark
Tirsdag d. 22. september: Malta-Danmark
Onsdag d. 21. oktober: Danmark-Israel
Tirsdag d. 27. oktober: Italien-Danmark
Tirsdag d. 1. december: Danmark-Italien

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel