Kolding Netavis

Mountainbiker styrtede: Lægehelikopter blev tilkaldt

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Trekantbrand og ambulancefolk arbejder på, at få en mountainbiker ud fra skoven i Seest.

En person på en mountainbike er styrtet i skoven bag Hylkedalvej i Seest.

Sydøstjyllands Politi fik meldingen ved middagstid søndag:

-Det er ikke en politiopgave, men en ambulancesag. Det er tilsyneladende svært, at komme ind til personen, der er væltet på en skrænt. Vi er her ved 13.25-tiden på vej til fods ind i skoven for at se, om vi kan assistere med noget, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffentsetz, til Kolding Netavis.

Da det er svært, at komme frem til personen, og nok også er ret svært, at få personen ud fra skoven, er der nu tilkaldt en lægehelikopter, oplyser politiet.

Der er intet om personens tilstand.

OPDATERING

Ved 13.50-tiden er redningsaktionen afsluttet, oplyser en kilde til Kolding Netavis.

I følge jv.dk blev personen fløjet til Odense Universitetshospital og har formentlig fået brud på benene.

Se billederne nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel