Kolding Netavis

Møde med forældre gjorde stort indtryk

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Suzi Würtz Kjærgaard (SF), regionsrådskandidat, Sankelmarkvej 21, 6000 Kolding.

Bedre psykiatri – Landsforeningen for pårørende havde inviteret politikere til lyttemøde.

Selvom jeg til daglig arbejder på et socialpsykiatrisk bosted, og dermed er velkendt med mange af problemstillingerne, gjorde det stort indtryk på mig, at høre to mødre fortælle om deres børns vej gennem det psykiatriske system. Et system, hvor deres børn desværre igennem mange år var røget ind og ud, og nu var “endt” som retspsykiatriske patienter.

Et system som glemmer de pårørende, og ikke ser dem som værdifulde ressourcer – og også glemmer at støtte op om dem. For det er slidsomt at være pårørende, når man gang på gang må frygte for om ens barn, fx tager livet af sig selv – og når man også altid skal have en koordinerende funktion i forhold til ens barn, kommune, region, jobcenter og egen læge m.m.

Samtidig må jeg sige, at den ledende psykiatriske overlæge Mikkel Vossen Rasmussen gav håb om, at vi på sigt kan få en bedre psykiatri, hvor vi mere ser det hele menneske, og hvor behandlingen ikke kun består af medicin; samt at der arbejdes med hele kulturen indenfor det psykiatriske område.

Men ingen tvivl om, at der er lang vej, og at vi som politikere skal lytte til dem, der har med det at gøre, dvs. patienterne, pårørende og personalet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *