Kolding Netavis

Møbelkæde lukker

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Erhverv
Foto: Google Streetview.

Møbelkæden My Home Møbler lukker ned, herunder afdelingen i Kolding.

Dermed slutter det for de 23 butikker, der er spredt ud over Danmark, skriver wood-supply.dk.

Beslutningen er bekræftet af bestyrelsesformand og ejer, Jan Hallas, der for et år siden købte virksomheden for at redde den fra en kritisk situation. Branchen har dog vist sig at være udfordrende, og møbelkæden kan ikke imødekomme egne forventninger.

Jan Hallas forsikrer dog, at der bliver taget hånd om kunder, ansatte og leverandører. Han tilføjer, at der ikke er tale om konkurs eller betalingsstandsning.

My Home Møblers seneste regnskaber har vist store underskud, og antallet af butikker er blevet reduceret fra 36 til nuværende 23 i løbet af de seneste to regnskabsår.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel