Kolding Netavis

Mobil bowlingbane til væresteder

En mobil bowlingbane opstilles på fredag.

BK Trekanten KIF opstiller fredag den 14. august klokken 13 sin mobile bowlingbane på parkeringspladsen ved Parkhallen i Kolding. Det sker i forbindelse med et arrangement, hvor bowlingklubben i samarbejde med Slots- og kulturstyrelsen indbyder til bowling-samvær. Indbydelsen henvender sig til brugerne af værestederne i kommunen.

BK Trekanten KIF har længe haft erfaringer med mange af de autister, der er tilknyttet væresteder. Efter samarbejdet med Kulturhuset på Levisonsvej blev indledt sammen med Peter Koch-Hansen, Parasport Trekantområdet, har samarbejdet taget fart. Der er i dag 20 medlemmer fra værestederne tilknyttet BK Trekanten KIF, og klubben forventer mange flere.

Tagget med:
Del denne artikel