Læserbrev af Villy Søvndal (SF), byrådsmedlem og tidligere udenrigsminister, Engstien 1, 6000 Kolding.
“Vi vil bare gerne have lov til at leve et helt normalt liv”. Netop det citat, udtrykt af en ung ukrainer, blev hængende i min bevidsthed længe. For det er jo i koncentrat det, denne krig handler om.
At et fredeligt lands indbyggere i dag for et år siden blev overfaldet af Putins Rusland med alle de ulykker, det har ført til med tusindvis af dræbte både civile (men endnu flere soldater) med 9 mio. mennesker på flugt, med splittede familier og med ufattelige ødelæggelser som resultat.
I øjeblikket er det ukrainerne, der betaler den højeste pris i den kamp, der drejer sig om nogle helt fundamentale spørgsmål og valg:
Skal et land med store drømme om fortiden kunne invadere et fredeligt naboland?
Vil vi leve i en verden byggende på den stærkestes ret til at bestemme ?
Skal verden bygges op på regler, aftaler, kompromisser eller den stærkestes ret?
Jeg er ikke så meget i tvivl og derfor er det afgørende, at Rusland ikke vinder denne krig. Det er jo ikke første gang Putins Rusland arbejder for at destabilisere nabolande. Vi har set det først i Moldova, så i Georgien, senere Krim og nu resten af Ukraine. Dertil kan man i øvrigt tilføje, at der konstant hældes benzin på bålet i forhold til landene på Balkan.
Jeg håber, denne krig, som er igangsat et og kun et sted fra nemlig styret omkring Putin, snart slutter med at Rusland trækker sig tilbage til det land, der er deres, og vi for alvor kan komme i gang med genforeningen af mennesker, der er revet fra hinanden og genopbygningen efter de ufattelige ødelæggelser.
