Kolding Netavis

Mistanke om påsat brand: Ild i lade

Her ses branden i laden. Foto: Trekantbrand.

Natten til søndag gik der ild i en lade nord for Brørup. Der er mistanke om, at branden er påsat.

Trekantbrand fik kort efter klokken 03 natten til søndag en alarm om en gårdbrand på Okslundvej ved Okslund nord for Brørup.

Det var vidner, der opdagede branden i en lade ved en ubeboet nedlagt landbrugsejendom, skriver netavisen migogvejen.dk.

Der er mistanke om, at branden var påsat, skriver netavisen videre. Syd- & Sønderjyllands Politi var således på stedet med tre politibiler, hvoraf den ene var en hundepatrulje. Området blev gennesøgt med hunde.

Trekantbrand havde flere stationer på brandstedet. Det var Brørup, Vejen, Jels og en tankvogn fra station Lunderskov.

I følge politiet skal brandårsagen undersøges nærmere. Skaderne blev begrænset til laden, hvor der blandt andet var opbevaret hø.

Tagget med:
Del denne artikel