Brandvæsnet fik smidt absorberende “kattegrus” på det der var spildt på kørebanen.
Der blev fredag klokken 17.18 sendt bud efter Jels Frivillige Brandværn. Der var melding om forurening på et stykke vej fra Haderslevvej, over Nørrebyvej og frem til Jelsvej, nær Grønnebæk, vest for Jels.
Forureneren var en landmand, der med sin traktor hentede en form for ensilage på en mark i nærheden og det var væske herfra, der var sivet ud. Et par forbipasserende fandt vejbanen glat og anmeldte det.
Brandvæsnet fik gang i “kattegruset” og kunne derefter vende tilbage til stationen i Jels.