Læserbrev af Merete Due Paarup (V), gruppeformand, Uhrevej 11. 6064 Jordrup.
Grundlovsdag er demokratiets festdag, der fejres på forskellig vis og forskellige steder af de forskellige partier. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti holder det på vores fælles kulturarvsfyrtårn – Skamlingsbanken. De Radikale i den kommunale kulturskole i Marielundskoven. Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten var i år rykket til vores fælles Kommunale Kulturkompleks Nicolai. Der blev holdt taler om de vigtige værdier i vores demokrati, vores ytringsfrihed om Danmark i fortiden, nutiden og fremtiden. De store visioners dag.
Derfor er det også ærgerligt, at Socialdemokratiet er nu ude at anklage partierne fra på Skamlingsbanken for at “have fingrerne i kommunekassen” og få kommunen til at arrangere den – det er ikke korrekt. Vi har alle en stor interesse, i at Skamlingsbanken formidles.
Derfor er det da helt naturligt, at vi forhørte os om Kommunen ville tage initiativ til en rundtur og naturformidling den dag, hvor der typisk er mange mennesker samlet. Det synes de gav god mening i forhold til strategien, slagplanerne og formidlingen for Skamlingsbanken.
Det blev lavet – uafhængigt af Grundlovsmødet, uafhængig økonomi – men naturligvis har vi nævnt det i vores annoncering men ellers har de kun stedet og at alle er inviteret til fælles. Nøjagtig som andre partier også gør fx i cykeltur ved Marina City eller andre bruger vores fælles kultursteder.
Jeg går ind for demokrati og for synergi. Ikke millimeterdemokrati – og lad-os-finde-stenene-i-skoen-energi.