Kolding Netavis

Midtbyen – et godt sted at opholde sig

Læserbrev af Hans Holmer (SF), byrådsmedlem og gruppeformand for SF, Skovbogade 8, 6000 Kolding.

Prøv at tage ned i vores gågade en lørdag. Du vil opleve en summen (julebjælder) af liv og masser af mennesker i godt humør.

Kolding midtby er i god udvikling. Det er der flere grunde til. Dels tager butikkerne en stor opgave på sig, det samme gør cityforeningen, og så er der også bred politisk enighed om, at midtbyen skal være et rart sted at opholde sig. Og netop ordet ”ophold” er et af nøgleordene for midtbyens fremtid.

Det handler om at få skabt en midtby, hvor folk gerne vil være, også i længere tid ad gangen. Dermed tiltrækker vi også nye butikker, og butikkerne, der er her i forvejen, kan se en fremtid, når der kommer flere mennesker i gågaderne.

For tiden oplever vi, at flere butikker som Kul & Koks, Frøken Himmelblå, Bianco, Harresø, Matas og Humac er samlet et sted, hvilket er med til at skabe en god energi i midtbyen. Søndergøde bliver grøn med træer og blomster. Også Borchs gård får et løft. Der vil stadig være de samme parkeringsmuligheder, men pladsen får et nyt udtryk, så butikkerne får flotte baggårde og kan bruge Borchs gård som direkte adgang til deres butikker. Derudover vil der også være mulighed for koncerter osv.

Tombolapladsen bliver til by-natur med træer, blomster, ny belægning (genanvendelse af de gamle sten) og bænke, hvor man kan sidde og nyde solen, kigge på folk der går forbi, få en snak eller måske læse en avis. Der bliver legestationer, så det også er muligt for børn og familier at opholde sig længere tid i midtbyen. Noget, som har været efterspurgt længe.

Min opfordring skal til slut være, at dele dine gode oplevelse fra vores midtby.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *