Der var mange mennesker på Akseltorv, da statsministeren var på besøg.
Statsminister Mette Frederiksen (S) trillede lørdag eftermiddag ind i sin valgbus med stop ved Akseltorv i Kolding. Det er valgkampens slutspurt og lørdag hjalp hun Kolding-kandidaten Christian Rabjerg Madsen, indenrigs- og boligminister, med at føre kampagne på gågaden i Kolding.
Og Akseltorv var fyldt til bristepunktet med mennesker, der gerne ville møde statsminsieren og få taget selfies med Mette Frederiksen. Undervejs – i den halve time besøget varede – blev der også snakket politik med borgerne.
Det lykkedes også Kolding Netavis, at stille statsministeren et spørgsmål omkring kommunernes trængte økonomi og om Regeringen vil gøre noget:
-For det første har vi i denne regeringsperiode lavet en kommuneaftale, hvor vi tilført flere penge til kommunerne. Vi har gjort en del, men det er klart med den nuværende økonomiske situation med inflation, så er der grænser for, hvilke nye ting vi kan bruge penge på. Det er en balancegang og det er en stram økonomi vi kigger ind i, siger Mette Frederiksen til Kolding Netavis og fortsætter:
-Jeg tror det næste store skridt vi skal lave sammen med kommunerne er, at få frigjort tid, således at de, der går på arbejde – eksempelvis på ældreområdet – skal dokumentere mindre end de gør i dag, så vi får frigjort tid på ældreområdet.
Folketingsvalget finder sted på tirsdag den 1. november.
Se billederne øverst i artiklen og video nedenunder…