Kolding Netavis

Mental sundhed- og stærke fællesskaber

Hans Holmer (SF). Foto: BlumePress (Arkivfoto)
040920 Hans Holmer SF 03 foto BlumePress 1
Hans Holmer (SF). Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Læserbrev af Hans Holmer (SF), social- og sundhedsformand samt byrådsmedlem, Skovbogade 8, 6000 Kolding.

Den mentale trivsel har selvsagt stor betydning for os alle og heldigvis er der kommet mere fokus på hvordan vi går rundt og har det- og det er der også rigtig god grund til.

For alt for mange børn, unge og voksne mistrives, og flere oplever symptomer på stress, angst, ensomhed og depression. Flere og flere børn og unge haft kontakt til psykiatrien, ligesom ensomhed, ifølge undersøgelser, forringer livskvaliteten og øger dødeligheden blandt personer over 50 år samtidig med at øge trækket på sundhedssektoren.

Det er kendt viden, at styrkede fællesskaber og sociale relationer har stor betydning for trivsel og mental sundhed, ligesom trivsel i barndommen har afgørende betydning for mental sundhed og hvordan vi klare os, uddannelsesmuligheder og evnen til at skabe gode relationer senere i livet.

For at styrke vores fokus endnu mere deltager Kolding kommune i partnerskabet ABC for mental sundhed i 2021.

ABC for mental sundhed er baseret på den australske indsats Act-Belong-Commit, som oversat til dansk betyder gør noget aktivt, gør noget sammen med andre og gør noget meningsfuldt

Vi er i Social- og Sundhedsudvalget godt i gang med at forbedre trivslen ved fx at have fokus på at styrke unge og ældres muligheder for at deltage aktivt i sociale relationer og positive fællesskaber, hjælpe med at opbygge en positiv selvopfattelse, tro på egen formåen og evner til at håndtere udfordringer, svære livsovergange og stress.

Mental trivsel skal fortsat have fokus og prioriteres hvis vi skal lykkes med at skabe bedre forudsætninger for et godt liv. Min oplevelse er at alle politikere i Social- og Sundhedsudvalget går aktivt ind i at sætte en skarp fokus og udvikling på mental sundhed og trivsel. Tak for det.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *