Der indløb tirsdag eftermiddag en melding om en drukneulykke i Kolding Havn. Det holdt heldigvis ikke stik.
Der blev tirsdag ved 17.15-tiden via 112 meldt om en drukneulykke i Kolding.
En mand var kommet til Kolding Havn på sin cykel. Her tog han sit tøj af, lagde tøjet på bænken og hoppede i havnen.
Og det, at manden selv sprang i havnen, bekræftes af Sydøstjyllands Politi:
-Ja, han hoppede selv i havnen. Der var tale om en fuld mand. Han er kommet op af havnebassinet igen. Han er sendt med en ambulance til Kolding Sygehus, hvor han skal tjekkes – om han er okay, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Rune Nielsen, til Kolding Nyheder.
Der var tale om en 28-årig mand fra Kolding.