Hverken lade eller mejetærsker stod til at redde.
Trekantbrand måtte lørdag aften ved 22-tiden rykke ud til en ladebrand på Frørup Landevej vest for Christiansfeld.
En mejetærsker, som stod inde i laden, brød af uvisse årsager i brand. Ilden var så voldsom, at det også fik fat i taget på laden.
Der var indsat styrker fra Trekantbrands stationer i Stepping, Vamdrup, Skodborg og Tyrstrup.
Hverken mejetærsker eller lade stod til at redde, skriver jv.dk.