Kolding Netavis

Medarbejder bad kunder om at overføre til privat nummer

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Foto: Alexas_Fotos/Pixabay (Modelfoto)

I følge butikken har der været et ukendt antal tilfælde, hvor en medarbejder bad kunder om, at overføre penge til en privat konto i stedet for at bruge Dankort-terminalen.

Slikbutikken Honningkrukken i Helligkorsgade i Kolding opfordrer kunder til, at henvende sig, hvis de af en medarbejder er blevet bedt om, at overføre det beløb de skulle betale, til en privat konto. Medarbejderen forklarede, at Dankort-terminalen ikke virkede, oplyser Honningkrukken i et opslag på Facebook.

Butikken oplyser, at de er bekendte er at det er sket to gange. Men hvis det er foregået flere gange, vil Honningkrukken gerne vide det. Det kan gøres med et screenshot af betalingen.

Butikken tilbyder i forvejen muligheden for, at betale med Mobilepay. Det skal dog ske til det nummer, som står på disken.

Har du overført penge til en privatkonto i stedet for Honningkrukkens Mobilepay, så kontakt butikken.

-Hvis det skulle opleves i fremtiden, skal I ikke acceptere dette og må gerne kontakte os, slutter Honningkrukken i opslaget på Facebook.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel