I år kan du i kampen mod ensomhed marchere fra Kolding til Fredericia sammen med Patrick Cakirli.
600.000 mennesker i Danmark føler sig hvert år svært ensomme.
Nu kan du gå med på dette års March mod Ensomhed og være med til, at sætte fokus på problemet sammen med Ensomhed Danmark og Patrick Cakirli.
Den sjette march
Det er Patrick Cakirlis sjette march mod ensomhed, hvor han igen vil vandre 2.000 kilometer gennem Danmark i den gode sags tjeneste. Og han kommer også til Kolding.
Den 7. september klokken 08 vil Patrick Cakirli vandre 24,6 km fra Kolding Rådhus til Fredericia Rådhus. Men han har brug for hjælp, for konceptet for March mod Ensomhed er som følger:
Patrick Cakirli må ikke gå, medmindre han har følgeskab – ellers skal han stå stille. På den måde bliver hans vandring symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.
Derudover vil det være muligt 6. september at deltage i fællesspisning og høre Patrick Cakirlis foredrag, hvor han fortæller om sine oplevelser med March mod ensomhed.
Gratis at deltage
Det er gratis at deltage, og du bestemmer selv hvor og hvor langt du vil gå med. Så snør vandrestøvlerne, del det gode initiativ og gør en forskel sammen.
March mod Ensomhed ’23 i Kolding udføres i samarbejde med Kolding Kommune, Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark, Tæl Skridt, Livslinjen og Middelfart Sparekasse.
March mod Ensomhed er en del af Ensomhed Danmark.
Program
• Onsdag d. 6. september:
• ca. kl. 14.30 Patrick Carkirli ankommer til Akseltorv 1
• kl. 18.00 Fællesspisning i Pulzion
• kl. 19.00 Foredrag med Patrick Carkirli
• Torsdag d. 7. september:
• kl. 7.30 Kaffe på Akseltorv med tale ved viceborgmester Birgitte Grunnet
• kl. 8.00 etapestart mod Fredericia