Læserbrev af Mirela Tanovic (C), byrådskandidat, Primulavej, 6000 Kolding.
En stor debat i hele landet på grund af mangel på personale i hjemmeplejen og på plejehjem.
Vi vidste allerede for 5-10 år siden, at dette ville ske. Spørgsmålet var blot, hvornår? Nu er det dog åbenlyst – fra nu af!
Alle taler om det, men alt for få reagerer.
Hvad er problemet?
Hvorfor er der ikke gjort en indsats på dette område, allerede for et par år siden?
Jeg mener, at problemet særligt er dem, som tager beslutningerne. De aner ikke, hvad det handler om. Når man taler med dem får man at vide af flere, at de har været én dag på et plejehjem, kørt én dag i hjemmeplejen og dermed ved, hvad man snakker om.
NEJ! De aner ikke hvad de taler om. De skal køre 2 uger – som minimum. De risikerer dermed i højere grad at stå i en situation, hvor en borger pludselig bliver dårlig og hvor personalet er nødsaget til at blive 2 timer i stedet for 10 minutter på en dag, hvor man er bagud med flere timer … allerede fra kl. 08.00 om morgenen. I den situation skal de forklare borgerne, HVORFOR de er bagud? HVORFOR de løber ekstra stærkt i dag? Og husk på, at dette skal de gøre, uden at sige, hvor meget tid de har.
En anden ting – anerkendelse!?
Der er lidt – alt for lidt – anerkendelse for SOSU-hjælpere og -assistenter.
Som nævnt, er der mangel på medarbejdere … men jeg tror, at anerkendelse af deres indsats måske er vejen frem.
Hvorfor får alle 18+ ikke en voksenløn?
Dette er noget, som kommunerne har pralet med, men jeg er ikke bekendt med iværksættelsen af dette.
Millioner og millioner bruges, men intet hjælper.
Der er stadig færre og færre, som tager disse – utroligt vigtige – uddannelser.
Vi taler alle om, at vi ønsker at passe godt på velfærden i Danmark. Hvilken velfærd? Vi har ikke folk, som ønsker at bidrage med jobs til velfærden?
Hvad gør fagforeningerne? Hvad bidrager de med?
De er gode til at råbe højt, når det passer dem, men hvad gør de for at forbedre vilkårene til dem, som allerede er i branchen?
Hvad gør de for at hjælpe arbejdsgiverne?
Hvad gør jobcentrene?
Jeg gad godt vide, hvad de bruger pengene til?
Det drejer sig ikke blot om løn, kroner og øre længere, men noget helt andet.
Hvis vi ikke råber op nu, så forsvinder vores velfærd helt.