Læserbrev af Hans Erik Adsbøl, Lucernehaven 20, Vonsild, 6000 Kolding.
Der er mega stort pres på test steder i Kolding.
Det er da utroligt, at man ikke i Kolding Kommune, kan regne ud, at i forbindelse med den her sidste store åbning, vil kræve mange test, i stedet for at lukke test stederne ned, på Broncevej, og i Vonsild.
I dag mandag har der været mega store køer på de eksisterende test steder.
Mange var mødt op tidligt i morges, folk som skal bruge en test i forbindelse med sit arbejde eller andet gøremål.
Jeg tog til Vamdrup, men måtte opgive. Det var helt vildt med lange køer derude også. Og folk stod tæt, er det ikke med til, at en evt. smitte med covid19, er uundgåeligt med så mange mennesker.
Man råber på test-test-test, men det gælder åbenbart ikke i Kolding Kommune.
Det er ikke rimeligt at folk skal stå i kø i flere timer, og så komme for sent på arbejde. Det ender kun med, at folk springer over det, at blive testet, og så kan man se frem til, endnu en stor nedlukning igen i Kolding Kommune.