Søndag er sidste chance for, at opleve årets julemarked på Koldinghus.
I denne weekend arrangerer Koldinghus det traditionelle julemarked. Indtil vidre har både fredag og lørdag været godt besøgt.
Gæsterne bliver mødt af en atmosfære med massevis af julehyggerier. Fra boderne foran slottet og i teltet i Slotsgården til de mange sale inde på slottet er der rig mulighed for at nyde julestemningen.
I Riddersalen vil der være et lille juleland med underholdning og mulighed for at købe kaffe, vand eller gløgg. Der vil være musikalske indslag fra jazztrioen Old Wood og Kolding Kammerkor samt forestillinger med nisser fra Teaterskolen Kolding.
Julemarkedet åbnede fredag og sidste chance for, at komme til julemarkedet er søndag fra klokken 10-16. Billetter kan købes her.
Se billederne øverst i artiklen…