Der skete fredag formiddag et solouheld ved Christiansfeld.
En 80-årig mand fra Haderslev kørte fredag formiddag kort før klokken 10 frontalt ind i et træ på Forbindelsesvejen ved Christiansfeld:
-Bilen blev meget skadet, men der skete ingen alvorlig personskade. Manden blev kørt til tjek på skadestuen, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jeppe Thranum, til Kolding Netavis.
Uheldet skete i følge politiet formentlig på grund af et ildebefindende.