Connect with us

Bolig

Mads Langer køber villa i dyrt liebhaverområde

Offentliggjort for

den

Mads Langer. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)
Mads Langer. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Liebhaverenklaven Hellerup i udkanten af København er et af de boligområder, hvor mursten bliver handlet til landets højeste huspriser, og kæmpe store millionhandler er mere reglen end undtagelsen.

Et område, som tiltrækker de rige og berømte, og en af dem er sangsmeden og musikeren Mads Langer, som står bag en af årets dyre hushandler i den eksklusive bydel.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

I foråret købte 3AM-sangeren nemlig en mere end 300 kvadratmeter stor pragtvilla i det eftertragtede område, hvor hovedstaden møder det mere mondæne Nordsjælland.

Handlen er netop er tinglyst, og det er ikke småpenge musikeren har måtte slippe for at overtage nøglerne til det over 100 år gamle liebhaverhjem og dets otte værelser: Salgsprisen lyder nemlig på intet mindre end 26 millioner kroner.

Dyre kvadratmeter

Huset er handlet i et såkaldt skuffesalg, hvor det ikke har været udbudt til salg på det offentlige boligmarked. Det betyder også, at der ikke er en udbudspris at forholde sig til, men beløbet, Mads Langer har betalt for sit nye hjem, ligger i den høje ende i forhold til niveauet det dyre område.

Ifølge Boliga.dks salgsdata blev villaerne i Hellerups postnummer i gennemsnit solgt for 65.367 kroner pr. kvadratmeter i det første halve år af 2021, hvilket svarer til over 11 millioner kroner for et nogenlunde normalt hus på 170 kvadratmeter.

Mads Langer – som har et nyt album på vej – har dog betalt en del mere for sine nye kvadratmeter: Salgsprisen for Hellerup-villaen kan nemlig omregnes til en kvadratmeterpris på lige knap 86.400 kroner – mere end 20.000 kroner over gennemsnittet.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Bolig

Minister har solgt sit rækkehus på rekordtid

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Joy Mogensen ses her ved et tidligere besøg i Kolding. Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Fem dage. Det var alt, hvad der skulle til, før landets tidligere kirke- og kulturminister Joy Mogensen fik solgt sit rækkehus i Roskilde, som kom på markedet lige før årsskiftet.

Ikke nok med at det gik lynhurtigt, så kan Mogensen også glæde sig over, at hun har fået mere for hjemmet end efterspurgt, skriver boligmediet Boliga.dk.

Den nye ejer har nemlig ifølge det netop tinglyste skøde givet 5.050.000 kroner for det 140 kvadratmeter store byhus midt i domkirkebyen, hvor Joy Mogensen i en årrække – før hun satte sig på ministertaburetten – gjorde sig som byens borgmester.

Det er 255.000 kroner mere end udbudsprisen på lige under 4,8 millioner kroner, der fulgte med, da det fem værelsers store hjem kom til salg hos den lokale mæglerbutik Hensrik lige før jul.

Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Hensrik.

Ikke nok med at salgsprisen er endt et stykke over udbudsprisen, så det også hele 1,2 millioner kroner mere, end hvad Joy Mogensen selv gav for huset i 2019.

Langt hurtigere end gennemsnittet

Blot fem dage på det offentlige marked inden et salg er lidt af et særsyn, selv efter et år, hvor salgstiderne ifølge tal fra Boliga.dk er faldet dramatisk over stort set hele landet.

I Roskilde Kommune tog det nemlig i gennemsnit 70 dage eller lidt mere end to måneder at sælge et hus i 2021, hvor den tidligere minister til sammenligning altså blot skulle vente i under en uge, før hun med sikkerhed kunne begynde at folde flyttekasser og pakke ned med et salg i rygsækken.

Joy Mogensen var socialdemokratisk minister i den nuværende regering i godt og vel to år, før hun sidste sommer forlod posten. Hun tager i øjeblikket en pause fra politik og er netop blevet mor.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Bolig

Casper Christensen scorer gevinst

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Foto: Boligkompagniet København.

Storentertaineren Casper Christensen og fruen Isabell Christensen solgte deres store villa i Hornbæk, Nordsjælland sidste år – og det med en pæn gevinst.

Handlen af parrets 314 kvadratmeter store hjem er nemlig netop blevet tinglyst, og denne afslører, at Christensen har fået intet mindre end 20,9 millioner kroner for deres nu tidligere adresse. Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Ejendommen blev oprindeligt udbudt til salg i januar 2021, den gang lød prisen på 24 millioner kroner – men efter ganske kort tid på markedet blev prisen justeret 12 procent ned til 21 millioner kroner, der således også var den pris, der stod på salgsopstillingen, da huset i sommer blev solgt.

Liebhaveri i ferieby

Christensen-parret købte selv huset i 2019 for 11,4 millioner kroner – og har således ikke boet længe i den nordsjællandske kystby, der nok særligt er kendt for sit yderst attraktive og eksklusive sommerhusmarked, som er blandt landets absolut dyreste.

I sin tid under til salg-fanerne stod huset da også udbudt som både en villa og en fritidsbolig. Ligegyldigt hvordan de nye ejere påtænker at bruge deres nyerhvervede adresse, kan de se frem til et stort landkøkken, stue, forældresoveværelse, børneværelser og blandt andet også et påklædningsværelse.

Villaen blev af ejendomsmæglerfirmaet Boligkompagniet, der har stået for handlen, beskrevet som ”en drøm” i salgsmaterialet.

Ifølge Boliga.dks oplysninger rykker Casper og Isabell Christensen ikke helt ud af det nordsjællandske – parret har nemlig købt et stort landsted i Harreshøj ved Esrum Sø i Tikøb.

Casper Christensen har i en lang årrække været toneangivende i den danske underholdningsbranche med succeser som blandt andet Tæskeholdet, Langt Fra Las Vegas og ikke mindst Klovn på CVet.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Bolig

Casper Christensen har købt nyt landsted

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Foto: Elbæks Ejendomsmægler.

Sidste år solgte den landskendte komiker Casper Christensen og fruen Isabell Christensen deres hus i Hornbæk – og nu har de investeret i et nyt sted i det nordsjællandske.

16 millioner kroner har Christensen-familien betalt for en 375 kvadratmeter stor lystejendom i Harreshøj ved Esrum Sø i Tikøb med knap fem hektar grund og et erhvervsareal til. Det skriver boliga.dk.

Salget er foretaget disket – altså udenom det offentlige marked – men bekræftes uden yderligere kommentarer overfor Boliga.dk af ejendomsmægler Farnaz Elbæk fra liebhavermæglerkæden Elbæks Ejendomsmægler, der har stået for handlen.

I salgsmaterialet fra ejendomsmægleren beskrives ejendommen blandt andet som et ”velbevaret refugium” med egen skov, sø og blandt andet også en udendørs, opvarmet saltvandspool.

Hornbæk-villa solgt

Casper Christensen, der gennem sin karriere har gjort danskerne sit selskab i programmer som Husk Lige Tandbørsten, Langt Fra Las Vegas og Klovn, udbød sin villa i Hornbæk til salg for godt et år siden, og kunne ifølge Boliga.dks oplysninger notere ejendommen som solgt i sommer.

Præcis hvad parret har fået for Hornbæk-adressen er dog fortsat ukendt, da handlen endnu ikke er tinglyst – dog lød den seneste udbudspris på ejendommen på hele 21 millioner kroner.

Ifølge flere medier herunder Se og Hør og Ekstra Bladet overtager Casper og Isabell Christensen deres nye adresse til august.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Bolig

Ikonisk Matadorvilla solgt for stort millionbeløb

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Foto: Lützau.

Måske ikke så overraskende for de mange, der har fulgt Mads Skjerns forretningseventyr i hitserien Matador, er det ikke småpenge, der netop er blevet betalt for Skjerns residens i Holte.

Ejendommen, der lægger facade til Skjerns hjem i serien, er nemlig netop blevet solgt for intet mindre end 45 millioner kroner, skriver boligmediet Boliga.dk.

Det 360 kvadratmeter store hus fordeler sig på 15 værelser og ligger på en stor grund med egen tennisbane direkte ned til Furesø i den attraktive københavnerforstad Holte.

Selvom salgsprisen ned til det sidste nul er identisk med den seneste pris, ejendommen stod udbudt til salg for hos liebhavermægleren Lützau, vidner salgshistorikken på Boliga.dk om et noget længere salgsforløb.

Huset har nemlig været udbudt til salg af flere omgange og hos flere forskellige mæglere i løbet af de seneste år, hvor det, da prisen var på sit højeste, stod udbudt til salg for 59,5 millioner kroner.

Omvendt har udbudsprisen på villaen også været ”nede” på 42,5 millioner kroner i begyndelsen af 2020. Med til historien hører dog, at størrelsen på den den medfølgende grund har varieret mellem udbuddene.

Flere erhvervsmænd på adressen

Det er ikke kun den fiktive erhvervsfamilie fra Matador, der har haft navn på døren til den eksklusive adresse.

Adressen har nemlig i hvert fald siden 50’erne været ejet af familien Hallas-Møller og Øvlisen, der begge har besiddet store poster i Novo Nordisk-koncernen.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Bolig

Kendt tv-vært sætter sin lejlighed til salg

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Foto: Nybolig København K/City

Næsten lige præcis to år. Det er så lang tid, at den populære sportsvært Rasmus Staghøj har boet i en ejerlejlighed midt på Christianhavn.

Men noget tyder på, at det er blevet tid til et nyt hjem; den 97 kvadratmeter store lejlighed i hovedstaden er nemlig netop kommet til salg. Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Sportsværten, der slår sine folder på TV2, købte hjemmet tilbage i 2019 med sin kæreste Katrine Hughes, men parret overtog nøglerne på den spæde første dag i 2020. Dengang lød købsprisen på 5,5 millioner kroner for lejligheden, der har fire værelser og flere altaner – både den franske og almindelige slags.

I dag skal du dog betale 7,25 millioner kroner for lejligheden, der ifølge salgsmaterialet hos mæglerbutikken Nybolig København K/City, ligger ”mellem Christianshavns kanaler, dens bugnende café- og restaurantmuligheder, nær Vor Frelsers Kirke og kun to minutter fra metroen.”

Kæmpe prisstigninger

Hvis lejligheden bliver solgt for et beløb tæt på udbudsprisen, kan Tour de France-værten altså se frem til at tjene tæt på et par millioner på salget efter to års ejerskab – uden tanke for penge brugt på eventuelle forbedringer af hjemmet.

Men udbuddet af Staghøjs lejlighed kommer også efter to år med enorme prisstigninger på det københavnske boligmarked:

Ifølge Boliga.dks tal er priserne på en kvadratmeter ejerlejlighed, der i 2019 i gennemsnit blev solgt for 51.290 kroner i postnummeret København K, steget over 22 procent, så køberne i 2021 gav svimlende 62.373 kroner for en kvadratmeter ejerlejlighed i området.

Du skal dog give lidt mere for en kvadratmeter i den populære sportsværts lejlighed i postnummeret, som er udbudt til salg for en kvadratmeterpris på over 74.700 kroner.

Rasmus Staghøj er kendt som fast vært på TV2, når Tour de France ryger over skærmen som soundtrack til de danske somre. Han er forlovet med Katrine Hughes, med hvem han netop er blevet far til en søn.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tags

januar 2022
M Ti O To F L S
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  

Populære artikler