Kolding Teaterforening præsenterer den klassiske opera “Madama Butterfly” af Puccini på Comwell Kolding Teater.
Forestillingen, sat op af Den Jyske Opera med deltagelse af et stort antal medvirkende, vil blive akkompagneret af musik leveret af Sønderjyllands Symfoniorkester.
“Madama Butterfly” er en af verdens mest elskede operaer med tidløse melodier, der fortæller den tragiske historie om en amerikansk løjtnant, der forlader sin japanske geisha, uden at vide, at hun venter hans barn.
Selvom operaen blev mødt med fiasko ved verdenspremieren i 1904, har den sidenhen opnået stor succes og opføres dagligt rundt omkring i verden.
I hovedrollerne vil Viktorija Kaminskaite figurere som Cio-Cio-San eller Butterfly, mens Iurie Ciobanu vil optræde som Pinkerton. Forestillingen vil blive dirigeret af Christopher Lichtenstein og instrueret af Ulrich Peters.
Forestillingen kan ses den 8. oktober på Comwell Kolding Teater klokken 19.30. Billetter kan købes her.