Kolding Netavis

Lysregulering ude af drift i trafikeret kryds

Elo Christoffersen

Lysreguleringen i det travle kryds Vejlevej-Galgebjergvej-Islandsvej i Kolding er ude af drift.

Det forventes først at være i gang igen i starten af næste uge. Bilisterne opfordres til at køre forsigtigt og udvise hensyn over for hinanden, oplyser Kolding Kommune.

Styreskabet, som leverer strøm til og styrer lyssignalerne i krydset, blev påkørt af en ukendt bilist forleden. Skaderne på styreskabet er så omfattende, at det ikke er muligt at reparere det. Et nyt styreskab er bestilt og forventes at være installeret i starten af næste uge.

Indtil da opfordres bilisterne til at være opmærksomme, udvise hensyn og køre forsigtigt. Bilister fra Galgebjergvej og Islandsvej har almindelig vigepligt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel