Søndag, 22. september 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Artikel filtreret på dato: Lørdag, 12 januar 2019
Lørdag, 12 januar 2019 07:52

EDC Poul Erik Bech ansætter ny partner

Den tidligere bankmand Preben Balle skal fremover være partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech i Kolding.

Området i og nær Kolding er i en spændende erhvervsmæssig udvikling, og for at imødekomme denne udvikling har EDC Erhverv Poul Erik Bech i Kolding ansat Preben Balle som ny partner. Preben Balle tiltræder i afdelingen med fortid som blandt andet erhvervsrådgiver hos Nybolig Erhverv, ejendomsadministrator og bankdirektør, oplyser Poul Erik Bech i en pressemeddelelse.

Hovedpersonen starter i sin nye stilling den første januar, og han ser frem til at komme i gang.

- Det er en spændende opgave, og der er gang i erhvervslivet i Kolding. Jeg fornemmer også, at det er nogle dygtige kollegaer, jeg skal arbejde sammen med. Jeg har altid haft meget med ejendomme at gøre, det interesserer mig, og det er et spændende felt at bevæge sig i, siger Preben Balle i pressemeddelelsen.

Stærkt lokalkendskab

Den tidligere bankmand har et stærkt lokalkendskab til Kolding. I 1992 flyttede han til byen, og han har arbejdet der siden. Det betyder også, at han har et bredt netværk i byen, og det vil komme ham til gavn, når han starter som erhvervschef i mæglervirksomheden.

- Jeg vil selvfølgelig trække på mit store netværk. Det kan ikke undgås. Jeg kan desuden bidrage med min salgsmæssige erfaring samt min erfaring inden for ejendomme. Jeg vil støtte mine kommende kollegaer og kæmpe for, at de kan gøre det endnu bedre, end de allerede gør i dag. Det har jeg en vis erfaring i at være med til, siger han.

John Vogt, der er erhvervsmægler hos EDC Erhverv Poul Erik Bech i Kolding, ser frem til at afdelingen udvides.

- Jeg ser frem til en styrkelse af det samlede team, herunder udvidelse af vores nuværende netværk og kompetencer. Med Preben Balle som det samlende punkt vil vi bestræbe os på at kunne servicere vores nuværende og nye kunder optimalt, siger John Vogt.

Udgivet i Kolding
Lørdag, 12 januar 2019 07:47

Gratis kursus i bridge

Kolding Bridge Center tilbyder som noget helt nyt et gratis kursus i bridge til seniorer og pensionister.

Kurset starter torsdag den 17. januar klokken 9.30-12.30 i klubbens lokaler på Ndr. Ringvej 51, 1. med Karin Korup Jungdal som underviser. Bridgekurset er et led i ”Senior bestemmer”.

Bridge er for alle. Bridge er kortspillet, hvor alle generationer kan være med – og udvikles. Bridge bliver aldrig kedelig, oplyses det i en pressemeddelelse.

Det spilles hjemme eller i klub – som hygge eller konkurrence. Bridge er spillet, der tryllebinder mennesker over hele jorden. Gennem bridgen holdes hjernen i gang, og man bliver ved med at stifte bekendtskab med nye mennesker. Bridge er både sjovt, spændende og socialt.

Efter kurset er der mange muligheder for at spille Bridge i Kolding, idet der foruden bridge i Kolding Bridge Center er bridgeklubber i: OK klubben, Harte, Bramdrupdam, Strandhuse, Sdr. Bjert, Dalby og Golfklubben samt Christiansfeld og Lunderskov.

Udgivet i Kolding
Lørdag, 12 januar 2019 07:44

Udforsk fremtiden på teknisk gymnasium

Alle er velkomne, når Hansenberg Tekniske Gymnasium slår dørene op til Uddannelsesaften.

Med en teknisk studentereksamen er mulighederne mange. Og de muligheder er alle velkomne til at høre mere om, når Hansenberg Tekniske Gymnasium i Kolding inviterer til Uddannelsesaften tirsdag den 15. januar klokken 19-21.

Her kan alle interesserede opleve gymnasiets studiemiljø og studieretninger, hvor eleverne får kompetencer, som de kan tage med direkte over på en videregående uddannelse og til arbejdslivet.

På Hansenberg Tekniske Gymnasium har eleverne eksempelvis adgang til laserskærer, 3D-printere, industrirobotter og et værksted til bearbejdning af træ, plast og metal.

Uddannelsesaftenen begynder med et oplæg i gymnasiets bistro. Herefter åbner en messe, hvor elever og undervisere står klar til at fortælle om hverdagen på Hansenberg Tekniske Gymnasium, oplyser skolen.

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Februar 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28