Torsdag, 19. september 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Artikel filtreret på dato: Tirsdag, 08 januar 2019
Tirsdag, 08 januar 2019 14:51

Nyt boligområde på vej i Vonsild

Endnu et nyt boligområde er på vej i Kolding. I Vonsild bliver et areal syd for Ådalsparken udstykket til parcel- og rækkehuse.

Der er mangel på boliger og byggegrunde i Kolding og derfor har kommunens Plan-, Bolig- og Miljøudvalg fokus på at udvikle nye byområder. Udvalget har netop nikket ja til en ny lokalplan, der baner vej for nye boliger i Vonsild i den sydlige del af byen. Det skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Det er den lokale virksomhed SennenBolig A/S, der har planer om at udvikle et 16,5 hektar stort areal syd for Ådalsparken som på sigt kan komme til at rumme op til 100 boliger. SennenBolig tager i første omgang fat på en etape, hvor de sætter 14 parcelhusgrunde til salg. Senere har SennenBolig planer om at bygge 10 rækkehuse.

- Vi har arbejdet med dette areal i nogle år, som ligger rigtig attraktivt og naturskønt, og derfor er interessant for os. Vores forventning er at starte byggemodningen i marts næste år, når vejret tillader det, fortæller direktør og partner i SennenBolig Bent Graungaard.

Parcelhusgrundene bliver på gennemsnitligt ca. 1.000 kvadratmeter og de kommende købere kan selv bestemme hvilken entreprenør, der skal opføre deres drømmehus.

Vonsild er populær

Birgitte Kragh, formand for Plan-, Bolig og Miljøudvalget glæder sig over, at der er flere boliger på vej i den sydlige del af Kolding.

- Kolding har i den grad vokseværk, og derfor er det utrolig glædeligt, at vi har et godt samarbejde med private udviklere, der vil bidrage til, at vi får et bredt boligtilbud i byen. Vi kan se, at Vonsild er et populært område, og der er ingen tvivl om, at det er blevet endnu mere interessant, nu hvor vi har fået en ny motorvejstilkørsel og har planer om en ny omfartsvej, fortæller Birgitte Kragh.

Det nye boligområde kommer til at ligge i forlængelse af Blåbærvej og er placeret ud mod åbne marker. Den nye lokalplan sikrer et grønt område øst for det nye boligareal op mod Dalby Møllebæk, hvor der bliver offentlig adgang via stier.

Fakta om SennenBolig

SennenBolig A/S har kontor i Kolding og har de seneste år opført boliger i Aalborg og Aarhus, men vender nu tilbage til lokalområdet. SennenBolig A/S er netop kåret som Gazelle virksomhed af Dagbladet Børsen.

Fakta om den nye lokalplan

Lokalplanen, som Plan-, Bolig- og Miljøudvalget netop har vedtaget, er en såkaldt rammelokalplan, der er en helhedsplan for det 16,5 hektar store areal syd for Ådalsparken i Vonsild. Samtidig har udvalget vedtaget en detaillokalplan for det ca. 4 hektar store areal, hvor SennenBolig i første omgang vil udstykke og bebygge.

Udgivet i Vonsild

Seniorudvalget ventes i dag at stoppe brugerbetalingen på fire akutpladser i Kolding Kommune. Det glæder medlem af udvalget, Karina Lorentzen, der har sat sagen på dagsordenen.

I dag opkræver kommunerne i vid udstrækning penge for mad, tøjvask og sengelinned på forskellige typer af aflastningspladser. Det kan løbe op i 4.200 kroner pr. måned.

Men Kammeradvokaten underkendte i december betalingen og krævede, at sundhed skal været gratis. Kommunernes Landsforening, KL, har derfor opfordret kommunerne til at stoppe betalingen, og seniorudvalget i Kolding Kommune ventes derfor at afskaffe fire ud af i alt 28 akutpladser i dag tirsdag:

- Brugerbetaling skaber ulighed i sundhed, for konsekvensen er, at nogle kan føle sig presset til at vælge behandling fra, fordi de ikke har råd. Derfor satte jeg allerede denne sag på i januar for at få brugerbetalingen afskaffet, og jeg er selvfølgelig glad for, at den nu kommer væk på fire pladser, fortæller Karina Lorentzen (SF), medlem af seniorudvalget, i en pressemeddelelse.

Men ifølge Karina Lorentzen stopper kampen ikke der. For selvom betalingen afskaffes for fire pladser, fortsætter den for 28 andre pladser.

- Hvis sundhed skal være gratis, må vi jo spørge os selv, hvad alternativet er fx til at være på en udskrivningsplads. Hvis det er, at man fortsat ville være indlagt, bør den jo også være gratis. Det er spørgsmål, som jeg vil tage op i udvalget, når vi mødes tirsdag.

Det koster 30.000 kroner at afskaffe brugerbetalingen for hver af de fire pladser. Skal al brugerbetaling væk, koster det omkring en million. Socialudvalget ventes at godkende afskaffelsen af brugerbetaling på udvalgsmødet tirsdag den 8. januar.

Udgivet i Kolding
Tirsdag, 08 januar 2019 03:11

Liv og visioner i Pulzion

Læserbrev af Søren Rasmussen (DF), formand for Fritids- og idrætsudvalget, Primulavej 7, 6000 Kolding.

Er man fra Kolding, kender man KFUM Hallerne på Peter Tofts Vej. Gennem 50 år har mange ildsjæle formået, at gøre hallerne til centrum for en mængde gode aktiviteter, for mennesker i alle aldre.

Vi er kommet der til julemesse, som for mange var en vigtig del af julens traditioner. Der er kommet mange i hverdagen til idræt og sport af stort set alle slags. Der er kommet mange til stævner, til udstillinger, til fester og meget andet.

Der er unægtelig sket meget i hallerne, i de forgangene 50 år. Men stedet og ildsjælene bag, udvikler sig stadig – og der er noget for enhver smag. Fra de mindste i legestue til seniorerne i senioridræt. Der er også et godt cafeteria, til glæde brugerne, men også for mange skolebørn og firmaer, der får leveret sund mad derfra.

Kolding Kommune er visionskommune for “Bevæg Dig For Livet” sammen med DIF og DGI – det arbejde er de gået positivt og konstruktivt ind i.

Jeg synes simpelthen det er så imponerende, med den gejst og det fantastiske arbejde der gøres.

Nu har KFUM Hallerne så fået nyt navn: ”Pulzion”. Jeg synes det er et rigtig godt valg. Nu har vi sagt KFUM Hallerne i 50 år, så vi skal lige vende os til det nye navn. Men jeg tror det går hurtigt, for det passer særdeles godt til stedet. Der er pulsen altid oppe, både fysisk når dyrkes sport, men også i overført betydning, med nye planer og nye tiltag.

Udgivet i Læserbreve
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Januar 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31