Ved Dolly Awards høstede Lunderskov Efterskole hele fire priser.
Lunderskov Efterskole stod lørdag aften bag Dolly Awards, der er Danmarks eneste filmfestival for efterskolerne.
Lørdag aften kæmpede 12 efterskoler – heriblandt elever fra Lunderskov Efterskole – om de i alt 11 priser.
Og Lunderskov Efterskole løb med hele fire priser. Det var priserne for:
Bedste kvindelige skuespiller
Publikumsprisen
Bedste film
Bedste lyd
Vinderen af Bedste film får desuden en attraktiv præmie, der består af fire dele:
Direkte adgang til finalen ved The Next Filmfestival
Vinder et produktionslegat som involvere støtte med lækkert grej
Får engelske undertekster på sin film og bliver tilmeldt verdens største filmfestival for unge NFFTY i Seattle
Arrangementet var pakket ind i det helt store show, der startede med rød løber, hvor eleverne var iklædt gallatøj. Herefter var der middag, prisoverrækkelse og så blev der sluttet af med fest, hvor musikken blev leveret af en DJ.
Se billederne øverst i artiklen…
Vinderne fra årets Dolly Awards
• Bedste film: Hvad er vi? (Lunderskov Efterskole)
• Bedste manus: Daten (Fårevejle Efterskole)
• Bedste fotografering: The Apocalypse (Flemming Efterskole)
• Bedste lyd: Fri Fugl (Lunderskov Efterskole)
• Bedste lys: Regression (Østhimmerland)
• Bedste klipning: Det bliver jo ikke bedre (Hardsyssel Efterskole)
• Bedste SFX/animation: Tranquil (Fårevejle Efterskole)
• Bedste kvindelige skuespiller: Fobi (Lunderskov Efterskole)
• Bedste mandlige skuespiller: Under cement (Aarhus Efterskole)
• Publikumsprisen: Vores pligt som drenge (Lunderskov Efterskole)
• Juryens specialpris: Regression (Østhimmerland)
Kilde: Dolly Awards