Kolding Netavis

Loppemarked i weekenden

Foto: Lunderskov Y’s Men’s Club.

I weekenden er det tid til årets sidste loppemarked.

I morgen, lørdag, åbnes dørene til det sidste loppemarked i 2022 på Loppegården, Rolykkevej i Lunderskov. Det er arrangeret af Lunderskov Y’s Men’s Club.

Det vil være præget af, at lopper er modstandere af inflation. Det er på loppemarkeder man kan kompensere de økonomiske konsekvenser af inflationen ved, at gøre gode handler til priser, der får køberne til at glædes over at købe ind og for en stund glemme inflationens kuldegysninger.

Samtidig er hal 2 helt nyindrettet, så den er mere kundevenlig med bedre plads til at beundre og vælge blandt de mange nye Loppefund i afdelingerne.

Juleudstilling
Her ses julestanden. Foto: Lunderskov Y’s Men’s Club.

Lørdag er der i hal 2 lavet en speciel julestand med muligheder for at gøre tidlige juleforberedelser ved indkøb af mange juleloppeting. Selv om det er uskik at starte julen for tidligt, bliver det en dejlig mulighed for at starte indkøbene til festen med et godt køb.

Inflationen har også givet stor interesse for genbrugstøj, og her er der et meget stort alsidigt udvalg af fint sorteret tøj.

I øvrigt kan køberne stadig vælge møbler til alle husets rum.

Indtægter ved loppemarkedet går som sædvanlig til støtte til foreningsarbejde fortrinsvis i lokalområdet.

Loppemarkedet på Rolykkevej 4 i Lunderskov åbner lørdag klokken 09 og har åbent indtil klokken 12.

Tagget med:
Del denne artikel