Den gamle smukt beliggende tidligere møllevirksomhed, Drabæks Mølle, i Lunderskov kommer ved udgangen af måneden på nye hænder.
Bygningsværket overtages af det lokale par Tinna Jakobsen og Michael Hjort. Sælger er firmaet Läntmannen/Møllen i Vejle, skriver netavisen Sebro Press.
– For at komme rygter og historier i forkøbet vil jeg bare bekræfte, at Tinna og jeg overtager Drabæks Mølle fredag den 29. 3. 2019. Vi har lavet en god handel med Läntmannen/Møllen i Vejle, og vores planer går på at bevare Møllen og Møllehuset og bringe det i flot stand. Gården er sanering værdig og bliver fjernet, og derefter vil vi bygge vores privatbolig ved søen, skriver Tinna og Michael Hjort, som er bor privat på Storegade i Lunderskov, om handlen.
Vartegn for byen
Den gamle mølle i Lunderskov er et slags vartegn for byen. Derfor er det en handel som virkelig interesserer mange lokale. Bygningerne har længe stået tomme, og var derfor så småt ved at gå i forfald, men det skulle der efter det nye ejer pars planer nu være sat en stopper for – sikkert til glæde for rigtigt mange i byen.
– Det bliver et stort projekt, som kommer til at strække sig over de næste to til tre år. Vi laver et strategisk samarbejde med Lunderskov Nybyg om projektet. Vi glæder os til at gennemføre det, og vi vil hen af vejen informere om, hvad der kommer til at ske, skriver det nye ejer par videre om handlen.
Indtil mølleåproduktionen standsede for nogle år siden betegnedes Drabæks Mølle som værende Danmarks ældste erhvervsvirksomhed. Den oprindelse er sporet helt tilbage til 1100-tallet.
Der er ikke oplyst noget om prisen, men møllen har været udbudt til salg et stykke tid gennem Nybolig til 3,5 millioner kroner.