Kolding Netavis

Lokalplan om nyt boligområde i Vonsild snart i høring

Søholmparken er navnet på boligområdet, hvor Pierre Ejendomme skal bygge. Foto: Elo Christoffersen.

Lokalplansforslaget kommer snart i høring.

Vonsild kommer til at vokse gevaldigt med et nyt stort boligområde på hele 450.000 kvadratmeter. I følge jv.dk vil der være plads til op mod 530 nye boliger.

Lokalplanforslaget er godkendt i plan-, bolig- og miljøudvalget. I oktober og november kommer det i offentlig høring i otte uger, hvor alle kan komme med bemærkninger og indsigelser til det, inden Kolding Byråd skal vedtage lokalplanen med dertil hørende kommuneplantillæg endeligt. Det sker ifølge tidsplanen i januar næste år.

Ved den nuværende rundkørsel og ind til det nye boligområde kommer et butikscenter, hvor det indtil nu lægger helt fast, at der kommer en Netto-butik. Der kan også være plads til café, tankstation, restaurant og måske et fitnesscenter, mens arealet langs Dalby Møllebæk skal være et rent natur- og fritidsområde, skriver jv.dk.

Hvis det bliver nødvendigt, bliver der i lokalplanen også plads til en daginstitution.

Pierre Ejendomme går næste år i gang med, at bygge et seniorbofællesskab med 50 boliger. Derudover bygges der 50 lejeboliger og der er 51 byggegrunde til salg.

Se billederne nedenunder…

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *