Lokalformand Gunner Nielsen blev genvalgt.
Den lokale afdeling af Dansk Folkeparti (DF) har afholdt generalforsamling. Omkring 80 medlemmer var mødt frem.
Efter ”Den danske sang er en ung blond pige” var blevet sunget, fik de fremmødte den danske nationalret, stegt flæsk med persillesovs.
Ved generalforsamlingen var der genvalg til formanden gennem mange år, Gunner Nielsen. Derudover blev Tove Hede valgt til bestyrelsen og Mikkel Overgaard og Ulla Heiwald blev valgt som suppleanter, skriver DF Kolding i en pressemeddelelse.
Generalforsamlingen stod i det kommende Folketingsvalgs tegn og de to lokale Dansk Folkeparti kandidater Karina Adsbøl og Karsten Brønnum fortalte forsamlingen om det de vil arbejde for i Folketinget.
Både formand Gunner Nielsen og viceborgmester Søren Rasmussen understregede vigtigheden af at støtte de lokalekandidater, så der er en direkte forbindelse fra Kolding til Folketinget.