Kolding Netavis

Lokale sportsklubber efterspørger bæredygtig

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Erhverv
Efterspørgslen efter bæredygtigt sportstøj er steget markant hos sportsklubberne i Trekantområdet. Det oplever man hos Sport Direct i Kolding. Pressefoto.

Efterspørgslen efter bæredygtigt sportstøj er steget markant hos sportsklubberne i Trekantområdet. Det oplever man hos Sport Direct i Kolding.

Mens håndboldsæsonen nærmer sig sin afslutning, lokker de stigende temperaturer for alvor fodboldspillerne i Kolding og omegn på græs. Både i de lokale haller og på de lokale fodboldbaner løber flere og flere spillere rundt i bæredygtigt sportstøj, for det er en stigende tendens, at klubberne efterspørger bæredygtigt sportstøj.

Det mærker man hos Sport Direct i Kolding, som leverer tøj og sportsudstyr til en lang række af de lokale sportsklubber og idrætsforeninger samt profiltøj til virksomheder.

-Det er helt klart blevet et væsentligt parameter for sportsklubber, idrætsforeninger og virksomheder, at tøjet skal være bæredygtigt. Og efterspørgslen er steget markant i løbet af de seneste år, siger Hans Junker, indehaver af Sport Direct i Kolding, og tilføjer:

-For år tilbage tænkte sportsklubber og idrætsforeninger ikke over det, men nu vægter det uhyre højt, når vi snakker med de lokale klubber og foreninger. Også selv om det koster lidt mere. Og det er alt fra tøjet, der skal være bæredygtigt, til boldene, der bliver lavet af genanvendelige PET-flasker.

Bæredygtigt fokus hos Sport Direct

Derfor skal producenterne forholde sig til materialer, produktion, transport og muligheden for genanvendelse, og de skal ofte kunne dokumentere alle led i værdikæden for at være sikre på at tilfredsstille sportsklubberne og idrætsforeningerne.

-Det er blevet nødvendigt for producenterne at tænke bæredygtighed. Faktisk er hele 95 procent af det nye tøj fra Adidas bæredygtigt, og mærker som Hummel, Craft, Select, Puma, Geyser og mange flere tænker også i høj grad bæredygtigt. Det gælder stort set alle mærker, siger Hans Junker og tilføjer, at også Sport Direct selv går aktivt ind i arbejdet med de grønne løsninger.

-Når vi vælger produkter hos de enkelte mærker, er det med fokus på, hvad der er bæredygtigt, og mange af de nye produkter, vi tager ind, er alle bæredygtige. Vi rådgiver også de enkelte brands om, hvad der bliver efterspurgt, ligesom vi rådgiver klubberne om at træffe bæredygtige valg. Samtidig kigger vi efter steder i vores egen forretning, hvor vi kan blive mere grønne, og her er et af de seneste initiativer, at trykket på tøjet nu også er blevet mere miljørigtigt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel