Nu får midtbyen i Kolding et nyt orangeri.
Vil du sidde udendørs med et glas vin i hånden og se Danmarks kampe på storskærm i Kolding
Midtby, når der er VM i november og december?
Vinbarens gæster kan nu året rundt nyde deres mad og vin med følelsen af at sidde under åben
himmel, uanset om vejret er regn, blæst, sol eller sne. Vinbaren har bygget til med et orangeri på
120 kvadratmeter med plads til 50 spisende gæster og selskaber på serveringsarealet mellem
Vinbaren og Kål & Co, hvis gæster også får plads i orangeriet.
Vinbarens indehaver, Morten Strøh, fortæller, at orangeriet allerede trækker gæster til midtbyen og
AL Passagen, selvom det først åbnede i begyndelsen af juni.
-Vi har godt pakket med gæster og selskaber i orangeriet, som er booket til bryllupper, runde
fødselsdage og konfirmationer. Et orangeri var præcis det, der skulle være her. Du finder heller ikke
et gårdmiljø med et rum som dette orangeri oveni. Vinbaren er ikke så stor, så det ekstra rum giver
plads til langt flere gæster, fortæller Morten Strøh.
Et orangeri med specifikke mål til AL Passagen
Orangeriet er leveret og monteret af den lokale virksomhed VICA Danmark på Nordager i Koldings
nordlige bydel.
-VICA tilbød en komplet løsning og tog ansvar for hele processen fra byggeansøgningerne hos
kommunen til det færdige orangeri, som er speciallavet efter mål, så det passer ind i præcis det rum,
vi har mellem bygningerne. Vi har haft en god dialog om ønsker og muligheder og er glade for det
færdige orangeri, siger Morten Strøh.
Fordi orangeriet kombinerer udendørs og indendørs, smelter det også i overført forstand årstiderne
sammen til en femte årstid, som gør, at vi kan sidde ude hele året uanset vejret.
-Med tanke på den tid, der venter efter sommeren, får vi med orangeriet muligheder, vi ikke havde
før. Denne helårsgård forlænger vores sæson med udendørsservering ud over sommermånederne.
Vi havde eksempelvis ikke haft mulighed for at vise VM på storskærm for vores gæster i slutningen af
året uden orangeriet, slutter Morten Strøh.