Kolding Netavis

Lokal kunstner klar med ny udstilling

Her ses Erik Valters nye udstilling. Foto: Kolding Bibliotek.

Han stod blandt andet bag Søhavfruen i Slotssøen, der skabte en del debat.

Kunstneren Erik Valter er klar med en ny udstilling.

På Torvet foran Kolding Bibliotek kan ses seks jernskulpturer, der udover er smukke at se på – også har et budskab.

Skulpturerne symboliserer vores planet, der svæver rundt i et mørkt rum, som vi ikke helt forstår. Men vi kan ikke flygte nogen steder hen, så vi må passe på den klode, vi har. Kunstneren ønsker at åbne beskuerens øjne i forhold til bæredygtighed og vores rovdrift på jordens ressourcer, oplyser Kolding Bibliotek.

Erik Valter er autodidakt kunstner og bronzestøber, og har før lavet pop-up-kunst, blandt andet Søhavfruen, der var placeret i Slotssøen og skabte en del debat.

Han har dog lavet flere opsigtsvækkende udstillinger. Til påske i år var det en skulptur med Jesus på korset. Og midt i vintermørket i januar i år, dukkede der pludseligt et “spøgelsesskib” op i Slotssøen.

Del denne artikel