Kolding Netavis

Lok ikke cyberkriminelle indenfor – hold dine smart devices sikre

Betalt indhold
Af Betalt indhold Annonce
Foto: Sora Shimazaki/Pexels (Modelfoto)

SPONSORERET INDHOLD: ARTIKLEN INDEHOLDER KOMMERCIELLE LINKS

Vi er lige nu i en tid, hvor markedet for såkaldte smart devices er større end nogensinde før.

Mange ting kan i dag tilkobles internettet, styres via en app, overvåges eller noget helt fjerde. I nogle tilfælde er teknologien altafgørende for funktionaliteten, i andre tilfælde tjener den ikke det store formål – men fælles for begge tilgange er, at forbindelsen er der. Og hvor der er en forbindelse, er der også en adgangsvej.

Denne adgangsvej kan bruges af ondsindede aktører for at skaffe sig adgang til dit hjem. En ting er privatsfæren, der f.eks. bliver brudt gennem kameraer eller anden form for overvågning, men det kan også have økonomiske konsekvenser, hvis en indbrudstyv eks. kan skaffe sig adgang til selve hjemmet via et smart device.

Det kan også være, at man har låst et pengeskab via et system, hvor det faktisk er en mulighed at åbne via en app, mens et andet eksempel også kan være ens bil, der kan startes uden brug af nøgle. Det er ikke svært at forestille sig, at konsekvenserne af dette kan være enorme, og man kan hurtigt bringe sig selv i en alvorlig kattepine.

Så hvordan sørger man så helt generelt for, at det ikke sker?

Få styr på hjemmets cybersikkerhed

Der er flere aspekter af sikkerhed, når man snakker om cyber i hjemmet og sikkerhed deraf. Den mest direkte er gennem det enkelte produkt og dets opkobling til internettet i hjemmet.

Her er problemet, at man tit kun har en meget lille kontrol over selve internetadgangen gennem den enkelte enhed. På en computer eller en telefon kan man ændre i et hav af indstillinger, hente supplerende applikationer og meget mere, men i forbindelse med internetopkobling til eks. en anden enhed i hjemmet, er valgmulighederne tit stærkt begrænsede, og man kan oftest vitterligt ikke vælge andet end, hvilket netværk man vil forbinde til. Selv mere avancerede enheder som eks. Spillekonsoller og TV har tit kun et meget snævert spektrum inden for indflydelse på cybersikkerheden.

Du bør derfor i stedet gribe selve internetopkoblingen an – routeren eller modemmet. Ved at sikre selve opkoblingen kan du nemlig på én gang holde alle dine enheder sikre, og ikke nok med at det sparer tid og bøvl, det er i mange tilfælde den eneste måde at gøre det på, som beskrevet ovenfor.

Og at sikre denne internetopkobling kan gøres på flere måder, men vi kommer ind på en række gode råd i næste afsnit, som du bør følge for at sikre en så stor cybersikkerhed i hjemmet som muligt.

Specifikke råd til bedre sikkerhed

Helt konkret bør du have et sikkert kodeord, og du bør skifte det relativt ofte. Et sikkert kodeord er langt og gerne så tilfældigt som muligt – men du skal også kunne huske det. Derfor er et tip, at du kæder en række individuelle ord sammen, som du så tweaker yderligere ved at udskifte bogstaver med tal og specialtegn.

Er der tale om forsøg på adgang via brute force, altså hvor et program forsøger med en lang række kombinationer at gætte sig til et kodeord, er der i realiteten ingen forskel på, om ens kodeord har grobund i virkeligheden, eller er fuldkomment tilfældigt. Men det er trods alt nemmere at huske ovenstående råd frem for 16 helt tilfældige tegn. Og skal man først til at skrive det ned, for at kunne huske det, så ryger fidusen med det sikre kodeord lidt.

Sørg altid for at holde de enkelte enheder opdateret. Selv enheder, som man måske ikke skulle tro får opdateringer, får det i ny og næ. Det kan især være tilfældet, hvis man køber en ældre model af et produkt, da der er opdaget sikkerhedsbrister i enhedens levetid, som producenten så sørger for at fikse gennem en opdatering – i øvrigt en metode, hvorpå man i dag kan få lukket disse huller, frem for at skulle kalde et produkt tilbage og genudgive det på ny.

Endelig bør du også bruge en online VPN til at kryptere forbindelsen. Dette kan du nemlig sætte op direkte på routeren, og dermed sikrer du, at al forbindelse både ind og ud går gennem denne krypterede forbindelse, som dermed holdes sikker og ude af hænderne på uvedkommende.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel