Kolding Netavis

LM Wind Power i tilbagegang

Her et udsnit af den store fabrik, som LM Wind Power har opført på Vingen i Lunderskov, men som nu stort set er blevet overflødig for virksomheden. Foto: sebro-press.

Industrigiganten, der blev født i Lunderskov, møder med regnskab som ledelsen betegner som ”Ikke tilfredsstillende”.

LM Wind Power, som tidligere havde hoved fabrik og hovedsæde i Lunderskov, taber penge. 1,2 milliarder kroner blev det i 2021. Og antallet af medarbejdere gik tilbage med 139. Og problemerne kan fortsætte i år. Ledelsen kalder der for resultatet for ”Ikke tilfredsstillende”. Det skriver jv.dk i følge Fællesavisen.

LM Wind Power havde på sit højeste flere 1000 ansatte i Lunderskov. Senest på en helt ny stor fabrik på Vingen lige i udkanten af byen. Firmaet har nu stort forladt byen, og i stedet for lejet ledige bygningerne ud. Kun et testcenter skulle være tilbage i Lunderskov. Administrationen er nu placeret i Kolding. Forhøjede udgifter til råmateriale angives som en væsentlig årsag til tilbagegangen.

Industrigiganten startede beskedent som en møbelfabrik i 1940 af fabrikant Ejnar Lorentzen. Herfra gik det via Aage Schouboe og Flemming Schouboe over campingvogne og folkebåde til en af verdens førende producenter af vinger til vindmøller, og virksomheden har i adskillige årtier været en markant spiller i erhvervslivet i Lunderskov og Kolding. I dag ejes virksomheden mægtige, amerikanske General Electric (GE).

Af årsrapporten fremgår at LM Wind Power A/S i 2021 omsatte for over 5,5 milliarder kroner, men altså med et tab 1,2 milliarder kroner. I 2019 var der 501 ansatte i virksomheden, i 2020 var der 418, og i 2021 kun 279.

Tagget med:
Del denne artikel