Kolding Netavis

Line er første modtager af HK’s nye legat

Line Kulmbach Larsen ses her med faglig konsulent Dan Kirkel. Privatfoto.

Kammeratskabsprisen 2022 gik til mediegrafikereleven Line Kulmbach Larsen.

Det var en glad og overrasket Line Kulmbach Larsen, der torsdag som den første modtog HK Sydjyllands nye legat for mediegrafikerelever på Hansenberg, Kammeratskabsprisen.

Legatet er stiftet for at sætte fokus på en ofte lidt overset uddannelse, der rummer både spændende jobmuligheder og stor plads til kreativitet og udvikling.

Legatet på 5000 kroner vil fremover blive uddelt årligt til en elev, der har vist sig som en rigtig god kammerat.

-Der er legater og priser nok til elever, der udmærker sig fagligt. Derfor vil vi i HK Sydjylland gerne belønne noget, der er mindst lige så vigtigt, nemlig at man bidrager positivt til studiemiljøet. Hvis man formår at gøre det som studerende, bliver man formentlig også en god kollega senere, og gode kolleger kan ikke hyldes nok, fortæller HK Sydjyllands formand, Ole Kjær, i en pressemeddelelse.

I indstillingen til legatet bliver Line Kulmbach Larsen af sine undervisere bl.a. beskrevet som: ”positiv, ærlig, arbejdsom – en glad og imødekommende person, som skaber energi i klassen og er den bedste kammerat”.

Tagget med: ,
Del denne artikel