Lørdag afholdt Liberal Alliance Kolding en uddeling på Akseltorv, hvor både Europa-parlamentskandidat og lokal spidskandidat til kommunalvalget, Nikolaj Steffenauer, var til stede for at tale med byens borgere.
Nikolaj Steffenauer, der stiller op til både Europa-Parlamentet og som lokal spidskandidat til kommunalvalget, brugte dagen på at diskutere forskellige politiske emner med de fremmødte. Fokus var på EU’s rolle, økonomisk vækst og liberale værdier, samt lokale udfordringer og muligheder for Kolding.
-Det er vigtigt for os, at møde borgerne ansigt til ansigt og høre deres synspunkter. Der er mange emner, der berører os alle, og vi ønsker at skabe en åben dialog, sagde Nikolaj Steffenauer.
Han understregede vigtigheden af at støtte lokalsamfundet og skabe gode betingelser for vækst og trivsel i Kolding.
-Vi vil gerne sikre, at Kolding fortsat er et godt sted at bo og arbejde, fortalte han.
Dagen gav mulighed for borgerne til at stille spørgsmål og dele deres tanker omkring både lokale og europæiske emner.
Desuden var statsminister Mette Frederiksen (S) også på visit på Akseltorv for at støtte Socialdemokratiets lokale valgkampagne til Europa-Parlamentet.
Se billederne øverst i artiklen…