Kolding Netavis

Lejligheder i gamle tjenesteboliger klar til udlejning

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Lejlighederne er klar til udlejning.

De gamle tjenesteboliger ved Harteværket i Harte ved Kolding er blevet renoveret. De er blandt andet blevet isoleret, og der isat nye vinduer og døre. Boligerne er totalrenoveret. Det er tømrerforretningen Piihl & Søn i Kolding, der i starten af 2020 opkøbte boligerne og nu er de klar til udlejning.

– Kloaker, vvs og el er nyt og vi har efterisoleret, fortæller Peter Piihl fra Piihl & Søn til Kolding Netavis.

Der er fire lejligheder i alt og to af dem er allerede udlejet. Der er en pæn interesse for lejlighederne i de gamle tjenesteboliger:

– I dag (torsdag, red.) har der været to personer for at se på de resterende lejligheder, slutter Peter Piihl.

De to ledige lejemål er på 158 kvadratmeter med 24 kvadratmeter kælder samt 12 kvadratmeter skur. Lejepriserne starter ved 12.500 kroner.

Boligerne ligger fire kilometer fra Kolding by og altså lige ved Harteværket. Området har en skøn natur og der er flere forskellige naturstier. Man kan også gå til Stallerup Sø.

Udlejningen foregår via Piihl & Søn.

Se billederne nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel