Kolding Netavis

Leanders kunstneriske frihed

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Jørn Chemnitz (SF). Foto: Bo Nielsen.

Læserbrev af Jørn Chemnitz (SF), formand for natur miljø og klimaudvalget, Ejstrup Vang 6, 6000 Kolding.

I et læserbrev angriber Mogens Leander (ML) mit natursyn i forbindelse med solcelle/grundvandsnaturprojektet Kolding Syd og kalder samtidig byrådet mulige marionetdukker for gullaschbaroner. Det er Mogens selvfølgelig velkommen til, men gerne på et oplyst grundlag – tak.

I læserbrevet skriver Mogens, at projektet vil skrotte eksisterende biotoper, indhegne naturen i det varierede landskab og henvise dyreliv til asfalterede veje.

Du er på vildspor Mogens, eller også manipulerer du læserne i retning af en vildfarelse. De eksisterende naturbiotoper vil være uforandrede og vil forblive forbundne af mere natur. For det varierede landskab ML beskriver er i dag konventionelt dyrkede marker, hvor landbrugsdriften udgør en trussel mod sårbart grundvand. Borgerlige miljøministre har tidligere udtalt at raps- og kornmarker er natur, det har muligvis inspireret Mogens til at mene det samme – men det viser hvor forskelligt vores natursyn er.

Solpaneler er ikke kønne, men i løbet af 6-8 år vil levende hegn skærme panelerne og blive et aktiv for biodiversiteten. Der vil ikke blive opsat solpaneler i en afstand af 4- 500 m fra den fantastiske Svanemose, og fra selve mosefladen kan ML og andre fortsat nyde den fantastiske natur – bare i en langt finere tilstand, for projektet betyder, mosen genoprettes og bliver langt større.

ML efterlyser alternativer til solceller, hvis grundvandet skal sikres til fremtidige generationer. De er skam undersøgt, økologisk drift vil koste mindst 40 mio kr, og medføre lukning af en konventionel svineproduktion til en langt højere pris.

Det er i øvrigt vandforbrugerne hos TREFOR, der får regningen, hvis den løsning skal på bordet. Alternativet er opkøb af jorden og griseproduktionen, så bliver prisen nok 4-500 mio kr – vil ML sende regningen til TREFORS kunder? Er ML klar til det og den ekspropriation, det vil medføre – næppe for det er ikke liberal tilgang eller?

Til slut ML falder over, plukker en bemærkning om arealets størrelse ud af en sammenhæng og bruger den med stor kunstnerisk frihed. Arealerne udgør 0,15% ud af Kolding Kommunes samlede areal så ja det er en lille prut i det store landskab, hvor de ca. 350 ha med solpaneler mange langs Tankedalsvej og E45 vil blive en del af op til 850 ha eksisterende og ny natur tæt på Svanemosen og Fovslet Skov

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel